browser icon
You are using an insecure version of your web browser. Please update your browser!
Using an outdated browser makes your computer unsafe. For a safer, faster, more enjoyable user experience, please update your browser today or try a newer browser.

Baliiih

Posted by on 31/03/2012

…. vores sidste dage i Bangkok gik hurtigt nok. De gik på at shoppe :D Vi var på det store weekendmarked igen hvor der bare blev shoppet og om aftenen var vi på et andet marked hvor vi boede, der blev også bare shoppet (; Tja vi ved ikke hvordan vi kunne få plads til alt det. Vores tasker havde også taget 5-6 kg. på hver siden vi kom til Thailand. Vi fløj til Bali tirdag morgen kl. 6:15 og ankom ved 12tiden. Vi blev mødt af et ekstremt regnvejr. Mere regn end vi havde set de sidste 4 måneder. Øv. Vi tog en taxa og blev kørt til en by kaldet Ubud. Her boede vi de næste 5 dage. Det regnede hver eneste dag, men der var varmt og engang imellem kom solen dejligt frem. Vi lavede ikke meget her. Boede rigtig dejligt. Fik serveret morgenmad på vores dejlige balkon hver eneste morgen. En dag brugte vi hele formiddagen i poolen indtil det begyndte at stå ned i stænger. Vi gik op og klædte om og gik ud for at spise grill-seafood på vores yndlings restaurant. Men da vi er på vej ud bliver vi stoppet i receptionen og får at vide vi ikke må forlade hotellet i dag. Det er åbenbart buddhistisk helligdag og ingen må forlade deres hjem i 24 timer. Ingen må gå ude på gaden og alt er lukket. Okay, det var der ingen der havde fortalt os om. Restauranten på vores hotel var også lukket. Vi gik op på værelset og indså vi ikke ville få noget mad eller vand i 24 timer, da vi absolut intet havde på værelset. Vi så lidt venner og lagde os til at sove. Kl 17 blev vi vækket og blev inviteret ned i restauranten hvor der var gratis mad. Dejligt (;

Efter Ubud tog vi til Kuta hvor vi er nu. Vi chekede ind på et lækkert hotel vi havde bestilt over nettet. Det er først senere samme dag at det går op for os at dette egentlig ikke er det vi troede det var. Beliggenheden er virkelig dårlig for dette sted. Og vi ser der kun er to solstole til hele hotellet. Hm. Restauranten er dyr og der er ingen i nærheden. Vi går et laangt stykke hen i et supermarked for at handle mad ind til værelset. Vi er i dårligt humør og lidt frustreret. Vi gider ikke bo så langt væk fra det hele. Og som prikken over i’et på dette, kommer en bil kørende mod os med fuld fart igennem en vandpyt der fylder hele vejbanen, så vi ud af vores øjenkrog kan se denne kæmpe vandskylle komme i slowmotion ind over os og vi bliver plask våde. Komisk. Vejret et godt. Siden vi kom til Kuta har der været dejlig solskin hver eneste dag! Vi kom frem til at vi bare må bruge hver eneste dag på dette hotel nede ved poolen og så sørge for at få de to stole ;) . …Indtil vi en dag næsten bliver smidt væk fra poolen da de skulle til at bygge en scene der i. What? Poolen har været lukket de 5 følgende dage pga. et åbningsevent vi ikke var inviteret til. Virkelig skod!! Men så har vi nydt stranden og alle butikkerne :)

Vi er begyndt at få en masse god kage igen. Mums. Og ellers står den også tit på kop-nudler og ellers god mad fra restauranter.

Vi har absolut ingen planer for Bali så det er bare skønt. Vi flytter hotel om 5 dage, så kan vi forhåbentlig komme tættere på alting. Vi skal surfe igen snart. Jubii. Og ellers nyde solen og maden.

Der er jo desværre ikke længe til vi er hjemme. Hav det godt :)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>