browser icon
You are using an insecure version of your web browser. Please update your browser!
Using an outdated browser makes your computer unsafe. For a safer, faster, more enjoyable user experience, please update your browser today or try a newer browser.

Tre dyre uger

Posted by on 23/01/2012

Forstå titlen som i vil. Det har været tre
dyre uger op ad kysten, pungen er tom. Men det har også været tre uger med
mange dyr! ;)

Det er vist ved at være lidt tid siden vi har skrevet, så nu må vi lige prøve at opdatere jer.

Tirsdag d. 10. ankom vi til Plettenberg Bay. Vi checkede ind på et lille fint hostel, der tidligere havde været en penthouse lejlighed. Der var en lækker tagterrasse med udsigt til stranden. Her glædede vi os til at bruge de næste par aftenener med et glas vin. Men de planer ændrede sig til aften, da vi vågnede op med bid over alt, fandt bedbugs i sengene og rotter på gulvet. (sådan i store træk ;) ). Så næste dag var vi
dem der flyttede hostel. Dog havde vi først andre planer for onsdag.

Vi blev hentet af en sød chauffør kl. 8 som kørte os til Bloukrans Bridge. Her stod vi og betragtede den bro vi senere skulle kaste os ud fra. Vi befandt os ved VERDENS HØJESTE BUNGY JUMP. Wuhuu.
Kl. 9 skulle vi springe. Vi gik den laange vej ud af en metalbro under den
rigtige bro og kom ud midt under den store bro hvor vi skulle springe fra. Her
var de sejeste fyre der kørte stedet og høj musik. Vi blev spændt fast og så
skulle der ellers springes. Fuck der var langt ned!! Det hele gik så hurtigt og
pludselig var det overstået. Og det var bare det fedeste nogensinde!!! Fuuuck
det var fedt :D ej det kunne vi godt gøre igen! Så havde vi fortjent øl og
pizza, mens vi sad og så på de næste springere i halvanden time.

Så kørte vi til monkeyland, hvor vi kiggede på aber der rendte frit i en stor
indhegnet skov. De var rigtig søde J Efter tog vi i fugleland. Et kæmpe lukket areal, hvor der var fyldt med fugle – vi fandt dem bare ikke rigtig.. haha. Efter dette blev vi kørt til en ”elefant park” hvor de havde elefanter de havde reddet fra forskellige situationer. De var bare kære! Vi gik tur med dem snabel-i-hånd, mærkede deres snabel, ører, knæ, mave, hale, røv osv ;) . Samt vi fodrede dem. Det var rigtig spændende og en dejlig oplevelse!

Fredag aften ankom vi til Port Elizabeth.
Lørdag formiddag ville vi udforske byen, men der var da absolut intet af se.
Sikke en kedelig by. Kl. 2 blev vi hentet og kørt til Schotia Safari. Vi kørte
rundt i en åben safari-jeep med ti andre, og den sødeste og dygtigste guide. Vi
kørte fra kl. 15-19 og så en masse dyr. Super spændende. Kl. 19 var der så aftensmad
et rigtig hyggeligt sted. Med bål og safaristemning. Springbuk, kylling, ris,
kartofler, grøntsager og sovs til aftensmad og kage til dessert! Bagefter tog
vi på safari igen. Der var kulsort udenfor. Det var kun til at se dyrene når
lampen lyste på dem. Det var rigtig spændende, måske lidt nervepirrende. Der
kunne gå en løve ved siden af bilen uden du kunne se dem. Men fedt var det! Vi
så desværre ingen løvejagt.

Søndag kørte vi til Bulungula hvor vi rigtig fik levet afrikansk. Vi kørte først 2,5 time ad en grus vej, i en lille proppet bil. Ikke rart. Vi ankom til hostlet som bestod af en masse runde lerhuse. Her var en meget speciel lugt ;) . Ingen mobilforbindelse og kun stikkontakter ét sted i stuen. Der var toiletter, men de var også anderledes. Der var et hul til kun tis og et hul til alt andet, og så skulle man hælde jord på når man var
færdig. Badet var også anderledes. Vandet kom fra store beholdere, og for at få
noget vand, skulle man i bunden af et rør antænde ild. Når ilden slukkede efter
7 min. Var der ikke mere vand.

Vi var på et par ture her. Først en kaldet
”woman power”. Her kom vi med en 20-årig kvinde hjem til hendes hjem, hvor vi
så hvordan de boede og hvad de lavede. Hun startede med at male os i hovedet
med mudder fra våde sten. Vi hentede vand i en brønd og bar det på hovedet
hjem. Samlede brænde i skoven og bar det på hovedet. Vi malede korn og skar
græskar til maden. Vi lavede maden på bålet. Det smagte forfærdeligt, og den
drik hun gav os tidligere var endnu værre. Det var de tørrede malede majs der
ødelagde det hele. Ad! Vi var også på villagetur hvor vi kom lidt rundt i landsbyen og se hvordan de boede osv.

Den sidste dag i Bulungula stod vi op kl. 04:00 om morgenen og ned på stranden sammen med ti andre og en afrikansk dame. Her så vi solen stå op drak te, mens vores afrikanske dame lavede pandekager til os. Mums. De smagte rigtig godt og var lavet på rigtig afrikansk manér.

Vi tog til Coffee Bay hvor vi var to nætter. Her hyggede vi bare og surfede et par gange. Og vi kan godt! Vi kan komme op og stå, wuhuu.

Efter det tog vi til Durban for to nætter. Her hyggede vi også bare og så byen.

Nu er vi i Johannesburg for tre nætter. Vi har ikke de vilde planer. Vi er ved at få vasket alt vores tøj så vi er klar til vores videre rejse. Vi flyver herfra på onsdag til Sydney. Det er virkelig mærkeligt. Rigtig trist at skulle forlade dette fantastiske land, men ser frem til endnu flere skønne oplevelser!

Håber i har det godt og nyder livet – det vigtigt
(:

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>